Bidt af en gal aby

Mine katte – mad – sygdom – opdrættere – design

Rose og Lilli i deres nye hjem

Rose og Lilli har nu boet i deres nye hus i halvanden måned og er faldet rigtigt godt til.

De har fået rigtigt meget plads og tilbringer meget tid i en stor skøn havestue hvor de har fri udsigt til haven. De har set nogle store væmmelige katte som har kigget ind af havedøren og blev første gang meget forskrækkede. Heldigvis har de fået deres klatretræ med. Det står i det store spisekøkken med udsigt til både kontor og havestue og køkken så her kan de to piger ligge og holde øje med alt og alle.

Da jeg var på besøg sidste weekend fik Lilli sele på og kom ud på en lille tur i haven med sin nye mor. Rose blev siddende i den sikre havestue hvor hun holdt øje med Lilli.

Jeg er så glad for at pigerne har fået det perfekte hjem. Nu har de både en mor og en far. Det er vigtigt, fordi Lilli er meget dominerende og Rose er tilbageholdende. Nu har de et menneske hver. Faktisk har de allerede hver især knyttet sig til henholdsvis mor og far.

Lilli er mors pige og Rose har fundet sin faste plads under fars dyne om natten.

 

Lilli + mor i haven

Rose holder øje med Lilli i haven

Rose og Lillis nye mor er en rigtig god ven. Hun har derfor hørt om alt hvad vi har været igennem. Hun har fortalt mig, at hun ikke selv havde orket alt det besvær jeg har haft med sygdom og adskillige dyrlægebesøg og behandlinger fordi opdrætteren Teresa Guldager med stamnavnet Dushara solgte en syg kat (Lilli) til mig.

Jeg vil endnu engang advare mod at købe kat hos Teresa Guldager. Det kan blive en ganske dyr og besværlig affære. Jeg er blevet kontaktet af adskillige personer som har oplevet det samme. Stig Feldballe fra Skovlunde Dyreklinik fortalte mig, at han havde tilset flere syge katte fra Teresa Guldager opdræt Dushara, så han var ikke overrasket da Lilli både havde giardia og tritrichomonas foetus. Så tænk dig om før du køber kat!

Hvis du vil have ærlig information om sygdom hos katte, skal du ALDRIG spørge en opdrætter. De holder hånden over hinanden og vil aldrig fortælle dig sandheden. Faktisk er der mange opdrættere der propper deres dyr med diverse piller som de køber i udlandet for at få de stakkels dyr til fx at slappe af på udstillinger. Det har jeg lært på den hårde måde via forumet kattegale.dk hvor Teresa Guldager nu mænger sig med de andre opdrættere som har budt hende velkommen med åbne arme.

På kattegale findes der et hemmeligt/lukket underforum hvor disse opdrættere og andre med overdreven interesse for katte diskuterer sådanne emner. Emner som de helst ikke vil have, at udenforstående får indblik i.

Sjovt nok har en meget stor del af kattegales brugere psykiske problemer. Tonen på dette forum er ofte grov, irettesættende, belærende, bedrevidende og faktisk lidt småhysterisk. Der sidder en flok katteopdrættere derinde som sætter dagsordenen og hvis man ikke er enig med dem er der kontant afregning. Det er voksenmobning når det er værst. Det er hvad man kan forvente fra et sted der tiltrækker mennesker uden overskud.

Pigerne får et nyt og dejligt hjem i september

Jeg var så heldig at en god bekendt og hendes mand havde tænkt på at få kat i lang tid.

De har i dag sagt ja til at overtage mine to dejlige missepiger i midten af september måned.

Det giver mig ro i sindet at vide, at de kan tilbyde pigerne mere end jeg kan. De bor i hus og har derfor meget mere plads samt en kæmpe indhegnet have.

Rose og Lilli kommer til at få det som blommen i et æg ;-)

2 abyssiniere til salg

Pga omstændigheder i mit liv har jeg ikke længere mulighed for at have kat.

Jeg leder derfor efter et nyt hjem til Rose og Lilli. De sælges for kr. 2000,- pr stk inkl. foder legetøj og stamtavle eller samlet for kr. 3000 inkl foder legetøj og stamtavler.

De er meget glade for hinanden, men det er ikke noget krav at de sælges samlet. De er begge mors piger og elsker menneskelig opmærksomhed, så jeg er sikker på at de begge ville få det godt som ene kat.

Det vigtigste er, at de får et godt hjem hos en ægte katteelsker.

De er sunde, raske og aktive.

Rose og Lillis stamtavler

Selvom jeg ikke interesserer mig for udstillinger synes jeg det er sjovt at se hvem Rose og Lilli er i familie med. Når man køber en racekat følger en stamtavle som regel med (jeg har dog købt Lillis direkte hos CFA).

Da jeg så Lillis stamtavle kunne jeg se, at hendes oldefar er fra samme opdrætter som min afdøde mis Oscar. Lillis Oldefar hedder Sundisk Almost Famous. Det er godt nok en lille verden. Måske er det derfor, at Lilli på mange måder minder om Oscar.

Lillis stamtavle

Rose er ikke i familie med nogen jeg kender, men jeg har kigget på opdrætternes hjemmesider fx Saltvig og Søglimt.

Roses stamtavle

Rose fylder 1 år i dag

Moar jeg skal tisse

Det tager kun 2 minutter at tømme kattebakken, men Lilli kunne altså ikke vente. Jeg troede hun bare ville lege mens jeg tømte bakken ved siden af og hentede derfor kameraet ;-)

Lilli graver

2 som elsker hinanden

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.