Bidt af en gal aby

Mine katte – mad – sygdom – opdrættere – design

Arkiv for februar, 2010

Igår fyldte Lilli 6 måneder

I går fyldte Lilli 6 måneder. Hun er godt nok blevet en stor pige. Hun er faldet godt til, måske lidt for godt. Hun gør nemlig alt hvad Rose gør. En slags kongens behårede efterfølger.

Her til aften, da jeg skulle på tørreloftet med vasketøj smuttede Rose ud i opgangen. Hun har de sidste par uger vist interesse for hvad det nu er for noget der ude. Jeg lod hende snuse lidt rundt og der gik ikke længe før Lilli fulgte efter.

Lilli er et halvt år og Rose er 5 uger ældre. Jeg har to frække teenage tøser i huset. De fleste opdrættere siger, at hun katte ikke er lige så gode kæle katte som hanner. Det er heldigvis løgn og latin. Rose og Lilli er ultra kælne og skønne at bo sammen med. Jeg tror faktisk jeg foretrækker mine to frække tøser. De har ikke lige så meget behov for at markere sig som en han kat. Derfor slipper jeg for at de river i møbler og de har heller ikke behov for at gnubbe sig op af alt indenfor rækkevidde.

Opdragelse og leg

Når Rose og Lilli har spist, bruger de 1-2 timer på vild leg. De pisker rundt efter hinanden i hele lejligheden. De gemmer sig for hinanden og med stor fornøjelse betragter jeg dem når de så springer frem fra deres skjul for at jagte den anden.

Jeg skulle have noget i klædeskabet og Lilli kommer listende for at smutte ind i skabet, jeg snupper hende og giver hende en nussetur. Imens står Rose på sengen ved siden af og dasker mig på låret med poten, som om hun vil sige: “Hov, hov, kan du sætte Lilli ned, hun er min”.

Jeg kan faktisk takke Rose for meget af det Lilli har lært, for selvom Rose er fysisk mindre end Lilli er hun 5 uger ældre og dermed den voksne. Hun lader Lilli slippe afsted med meget, men nogle aftener synes Rose, at Lilli lægger for meget beslag på mors skød og så bliver hun jaget ned. Dog ikke ret længe af gangen, for Lilli er en robust kælefis.

Se dig godt for før du køber kat

Som ganske almindelig dyreelsker, med interesse i, at anskaffe sig en eller to katte som en del af husstanden, skal man se sig godt for før man investerer i de behårede familiemedlemmer.

For ca. 9 år siden valgte jeg at dele tilværelsen med 2 racekatte. Jeg havde ikke de store erfaringer med racekatte og var derfor lidt for tillidsfuld ifht opdrætter og dyrlæge. Jeg mistede en mis på 8 måneder fordi hun hoppede ud af vinduet efter en fugl. Opdrætter havde lovet at lave gitre til mine vinduer men havde glemt det. Fordi jeg ikke havde erfaringer med kat i lejlighed var jeg desværre ikke opmærksom på, at katte ikke altid har fornemmelse af hvor højt oppe de bor. Øv øv og atter øv. Da det var min første oplevelse med en racekatte opdrætter og det stod i kontrakten, at hun gerne ville have besked om hvordan det gik med dyrene, kontaktede jeg hende og fortalte hvad der var sket.

Hun tilbød straks, at jeg kunne få en ny killing, jeg skulle kun betale ca 1600 kr. for dyrlægeregninger og stamtavle. Jeg tog imod tilbuddet fordi jeg synes det var synd, at nr. 1 – Oscar – skulle være alene. Vi fik en lille killing, Lullu.

Hun var ikke lige så kælen og imødekommende som Jasmin.  Der gik faktisk 2-3 år før hun faldt rigtigt til. Måske er det ikke klogt at anskaffe sig en ny kat når kat nr. 1 er mere end 1 år.

Lulu blev akut syg i maj måned 2007. Jeg tog begge katte til dyrlæge og Lulu fik taget blodprøver. Det viste sig at hendes lever ikke virkede længere. Hun blev aflivet og jeg var dybt ulykkelig og i sorg.

I juli/august begyndte Oscar at kaste op fra morgenstunden uden at have spist noget. Han har altid været en grovæder og har hele sit liv kastet op med jævne mellemrum fordi maden røg for hurtigt ned. Men pludselig kaster han op uden at have spist og så bliver jeg bekymret.

Jeg har fortalt dyrlægen i Ryesgade om Oscars opkast siden han var lille og fik her at vide, at det var helt normalt og jeg ikke skulle bekymret mig.

Min første dyrlæge var dyrlægen i Ryesgade. Dengang havde jeg bil, så det tog ikke lang tid at køre dertil. Da jeg var nødt til at sælge bilen valgte jeg en ny dyrlæge tættere på min bopæl, Felina Dyreklinik på Nordre Fasanvej. Dyrlægen der undersøgte Oscar flere gange og mente ikke han fejlede noget. Han fik blot nogle tabletter mod kvalme.

Tabletterne virkede nogle måneder så begyndte han at kaste op igen.

Det endte med at jeg fik en henvisning til Landbohøjskolen. Oscar havde fedtlever. Fedtleveren var opstået pga noget andet.

Jeg brugte en masse tid og endnu flere penge på at få Oscar rask. Desværre var hans tilstand for alvorlig og fremskreden, der var ikke noget at gøre.

Oscar var min lille baby. Jeg havde haft ham i næsten 9 år. Jeg tror aldrig jeg har haft det så dårligt, som den dag jeg afleverede min elskede Oscar på Landbohøjskolen til aflivning. Jeg var overbevist om at jeg aldrig skulle have kat mere.

En måned senere var Rose et nyt familiemedlem. Rose  var slet ikke som Oscar, Jasmin eller Lulu, hun var usædvanligt sky og bange ifht hvad der er normalt for en abyssinier. Jeg havde bestilt en han abyssinier som skulle flytte ind hos os omkring den 8. feb. men pga Roses sind tog jeg en hurtig beslutning og fik en ny killing 1. januar 2010 i stedet.

Jeg tror min beslutning og fornemmelse var rigtig. Rose var totalt skræmt over den nye killing, som var 5 uger yngre. Hun gemte sig, hvæsede og var helt fra den. Samtidig ville hun vildt gerne i kontakt med Lilli. Da hun efterhånden turde nærme sig Lilli blinkede hun overdrevent meget selvom hun hvæsede. Hun hvæsede fordi hun var  bange samtidig med, at hun viste alle tegn på at hun gerne ville i kontakt med Lilli.

Lilli som er en simpel bondetøs, fattede ikke Roses signaler. Måske fordi hun ikke var helt rask.

Lilli kommer fra et stort opdræt på Lolland – Dushara, som drives af Teresa Guldager. Jeg kan absolut ikke anbefale nogen at købe kat hos denne opdrætter. Teresa Guldager er lige så troværdig som en brugtvognsforhandler og hendes uendelige talestrøm bekræfter mit udsagn. Som gammel stud. jur. er jeg ganske tryg ved dette udsagn – det kunne aldrig falde mig ind, at komme med falske udsagn og injurier.

Efter en besværlig og omskostelig opstart (primært pga Dushara/Teresa Guldager), har mine 2 piger det godt og vi kan koncentrere os om at lære hinanden at kende og blive trygge i hinandens selskab.

Mine erfaringer i denne forbindelse har været at:

1. Visse racekatteopdrættere prioriterer penge over syge killinger. Hvis du kontakter en racekatteopdrætter efter et afsluttet køb pga en syg killing, så er det ligegyldigt om det er 1 dag eller 5 uger efter købet, så vil de ofte være i forsvars position, som om den slags henvendelser er et personligt angreb på deres person. De prøver at give dig dårlig samvittighed fordi du kontakter dem, som om du er en eller anden slags led dyreplager.

Lad være med at lade dig påvirke af den slags plattenslager tricks.

Du er ikke en ond dyreplager, fordi du ikke finder dig i at blive bondefanget af en plattenslager som fx Teresa Guldager.

2. Så er der katte siderne/katteforums. Her skal man virkelig træde varsomt. Hvis man intetanende stiller det forkerte spørgsmål, kan man risikere at blive angrebet verbalt og få cencureret sine indlæg.
Det er sket for mig på Kattekale.

Jeg synes det er ærgerligt, at Theresa Guldager/Dushara har følt sig nødsaget til at reagere så fjendtligt da jeg henvendte mig ang. min nye, syge killing. Måske er det fordi jeg ikke er den første det er sket for.

Afzellus.dk kan man læse om en familie som også har købt en syg kat hos Dushara. Jeg har desuden fået flere henvendelser om lignende tilfælde, hvor køber er blevet tilbudt en ny kat.