Bidt af en gal aby

Mine katte – mad – sygdom – opdrættere – design

Arkiv for marts, 2010

Heldigvis skal jeg ikke tisse…

For jeg nænner ikke at bevæge mig 😉

Reklamer

Nyindkøbt stuebambus bliver budt velkommen

Da jeg var i Føtex i dag så jeg en enlig stuebambus til kun kr. 20,- og den kom med hjem. Rose er meget glad for stuebambus og spotter altid straks hvis jeg har noget grønt med i posen. Da jeg gik ind i stuen med planten var hun allerede oppe på køkkenbordet for at lede. Jeg stod ved vinduet, raslede lidt med bambussen og kaldte på Rose. Hun kom spurtende som om hun havde ild i halen og fløj op i vindueskarmen. Lilli kom slentrende efter hende og som man kan se på billedet er de begge meget begejstrede for stuebambus. Desværre har de det ikke på samme måde med kattegræs. Uanset hvor meget jeg sår er det kun til pynt. Sådan går det når man forkæler sine tøser.

Teresa Guldager Dushara

Da Teresa Guldager Dushara igår skrev et indlæg på et katteforum, at hun nu skulle behandle sine katte for Tritrichomonas foetus (i en tråd hvor jeg beder om råd for TF og giardia fordi Lilli, som er købt af Teresa er smittet med begge dele) spurgte jeg hende i et andet indlæg om hun havde fået sine katte testet og om de var positive.

Det har Teresa Guldager, Dushara ikke svaret på. Jeg forestiller mig, at hun ikke gider ofre penge på at få testet sine katte, men blot har tænkt sig at medicinere dem uden om dyrlægen som jeg har hende mistænkt for at gøre med Lilli.

Jeg skrev samtidig en mail til Teresa Guldager, Dushara hvor jeg foreslår at vi indgår et forlig i stedet for at jeg klager til ombudsmanden i hendes udenlandske klub CFA.

Teresa Guldager, Dushara har ikke svaret på nogle af mine henvendelser, fordi hun ved hvor besværligt det er at klage over en opdrætter. Især hvis opdrætteren er medlem af en udenlandsk klub som CFA eller Fifa.

Derfor kan Teresa Guldager Dushara fortsat sælge syge katte til intetanende/godtroende personer som blot vil have en kælekat. Det er ikke sjovt at have en kælekat med konstant tyndskid. Det er endnu mindre sjovt når man pludselig står med to katte med tyndskid fordi den ene smitter en anden.

Skal tisse, men kan ikke flytte mig…

For Rose ligger og sover på mine ben så jeg nænner ikke at bevæge mig.

Sidder lige nu og har gang i en debat på kattegale.

Det handler selvfølgelig om Teresa Guldager – Dushara som jeg har købt en syg killing fra.

Teresa Guldager er ikke medlem af en dansk katteklub og nu ved jeg hvorfor. Det er nemlig pisse besværligt at få hul igennem til CFA The Cat Fanciers Association, som er en amerikansk katteklub.

Derfor giver jeg op, jeg orker ikke at bruge mere krudt på at klage over noget som er så indlysende.

Jeg vil hellere advare andre som overvejer at købe en racekat hos en opdrætter som ikke er medlem af en dansk katteklub, men kun er medlem af fx CFA eller Fife.

Teresa Guldager Dushara er en plattenslager. Hun har direkte indrømmet på et katteforum, at hun nu vil behandle sine katte for TF (Tritrichomonas foetus) efter jeg i et indlæg har skrevet om Lilli.

Selvom Teresa får behandlet sine katte for giardia og TF (Tritrichomonas foetus) er der stadig én ting der ikke vil ændre sig. Hun vil stadig være en bondefanger!

Jeg har stadig ikke modtaget Lillis stamtavle. Når man køber en racekat hos en opdrætter som er medlem af fx Felis Danica får man udleveret stamtavlen når man betaler købssummen og får katten overdraget. Det gør man ikke når opdrætter er medlem af en udenlandsk klub som CFA eller Fifa. På den måde kan opdrætter/sælger tilbageholde stamtavlen (som Teresa Guldager Dushara har gjort i mit tilfælde) og du kan intet gøre.

Teresa Guldager kan sidde på forumet dekatten (et lukket katteforum) og svine mig til så meget hun har lyst til. Hvis dekattens medlemmer vælger at støtte en svindler som Teresa Guldager Dushara så stempler de blot sig selv som et lukket og usandfærdigt forum.

Mors lille terrorist

Her er hun min lille terrorist, mit lodne vækkeur.

Lilli vil gerne bestemme hvornår jeg skal stå op. Jeg skal stå op når Lilli vil have mad. Hun starter med, at kravle helt op til mit ansigt, så begynder hun at prikke mig forsigtigt på øjenlåget med poten. Hvis jeg ikke reagerer begynder hun at nappe mig i hagen og øreflippen.

Jeg smider hende ud af sengen mindst 10 gange hver morgen, men hun giver ikke op. Hun ved godt jeg ikke giver mig lige med det samme og så bruger hun tiden på at karte rundt under dynen og napper mig hist og pist hvor der er et stykke med bart. Ind imellem falder hun dog til ro, enten under dynen eller i min armhule. Men så snart jeg bevæger mig starter det hele forfra og jeg kan lige så godt indstille mig på, at stå op og fodre pigerne.

Jeg har fundet ud af, at Lilli ikke kun vækker mig for at få mad, for når jeg har fodret pigerne render hun i hælene på mig og vil nusses og lege.

Jeg har verdens dejligste og bedste vækkeur 😉

Tak er kun et fattigt ord

Kattens Værn må være meget fattige.

For nylig kørte jeg forbi Kattens værn for at forære dem 13 kg. kvalitets tørfoder fordi mine egne forkælede tøser ikke vil spise det.

Mette Wilstrup som jeg havde mailet med kunne ikke gøre sig den ulejlighed at bruge 2 minutter af sin tid på at komme ud og hilse på mig og sige tak fordi jeg var så venlig at betænke Kattens Værn.

Høflighed er gratis, det er mit medlemsskab hos Kattens Værn ikke.

Vi hygger os

Nu skal det forhåbentlig være slut med negative indlæg og tøse fnidder.

På trods af alt så har jeg det super hyggeligt med mine to frække tøser og hvis de kunne tale er jeg ret sikker på at de ville sige det samme.

Lilli er ligetil og lidt lalleglad, faktisk minder hun meget om min gamle Oscar, som opførte sig mere som en hund end som en kat. Hun er fantastisk godt præget og det skal Teresa Guldager bestemt have ros for, det har hun gjort godt.

Rose er den lille, forsigtige og lidt sarte. Hun springer en halv meter op i luften hvis hun bliver forskrækket og Lille som står ved siden af reagerer slet ikke.

Inden Lilli kom var Rose meget angst og sky. Hun gemte sig for det meste når der kom fremmede. Nogle gange end da hvis det var en veninde. Så kom Lilli, hun var en lille terrorist. Hun tumlede rundt og åd alt indenfor rækkevidde og skræmte Rose fra vid og sans. Som tiden gik indså Rose at Lilli ikke var farlig og jeg tror faktisk, at Lilli har hjulpet Rose, for hun virker mere tryg og mindre ængstelig. Til gengæld har Rose hjulpet med at opdrage Lilli, så hun ikke hopper op på køkkenbordet (he he he) og raserer hele huset som i starten.

Nu rotter tøserne sig sammen mod mig. Det er sjovt at iagttage den måde de kommunikerer på, især når de laver ballade. Lillis første gang på køkkenbordet ignorerede jeg og jeg kunne tydeligt se hende sige til Rose: “Så du hvad jeg turde? Der skete slet ikke noget”. Det er som to unger på æblerov.

Jeg elsker sgu mine tøser over alt på jorden 😉