Bidt af en gal aby

Mine katte – mad – sygdom – opdrættere – design

Arkiv for Tøserne

Rose og Lilli i deres nye hjem

Rose og Lilli har nu boet i deres nye hus i halvanden måned og er faldet rigtigt godt til.

De har fået rigtigt meget plads og tilbringer meget tid i en stor skøn havestue hvor de har fri udsigt til haven. De har set nogle store væmmelige katte som har kigget ind af havedøren og blev første gang meget forskrækkede. Heldigvis har de fået deres klatretræ med. Det står i det store spisekøkken med udsigt til både kontor og havestue og køkken så her kan de to piger ligge og holde øje med alt og alle.

Da jeg var på besøg sidste weekend fik Lilli sele på og kom ud på en lille tur i haven med sin nye mor. Rose blev siddende i den sikre havestue hvor hun holdt øje med Lilli.

Jeg er så glad for at pigerne har fået det perfekte hjem. Nu har de både en mor og en far. Det er vigtigt, fordi Lilli er meget dominerende og Rose er tilbageholdende. Nu har de et menneske hver. Faktisk har de allerede hver især knyttet sig til henholdsvis mor og far.

Lilli er mors pige og Rose har fundet sin faste plads under fars dyne om natten.

 

Lilli + mor i haven

Rose holder øje med Lilli i haven

Rose og Lillis nye mor er en rigtig god ven. Hun har derfor hørt om alt hvad vi har været igennem. Hun har fortalt mig, at hun ikke selv havde orket alt det besvær jeg har haft med sygdom og adskillige dyrlægebesøg og behandlinger fordi opdrætteren Teresa Guldager med stamnavnet Dushara solgte en syg kat (Lilli) til mig.

Jeg vil endnu engang advare mod at købe kat hos Teresa Guldager. Det kan blive en ganske dyr og besværlig affære. Jeg er blevet kontaktet af adskillige personer som har oplevet det samme. Stig Feldballe fra Skovlunde Dyreklinik fortalte mig, at han havde tilset flere syge katte fra Teresa Guldager opdræt Dushara, så han var ikke overrasket da Lilli både havde giardia og tritrichomonas foetus. Så tænk dig om før du køber kat!

Hvis du vil have ærlig information om sygdom hos katte, skal du ALDRIG spørge en opdrætter. De holder hånden over hinanden og vil aldrig fortælle dig sandheden. Faktisk er der mange opdrættere der propper deres dyr med diverse piller som de køber i udlandet for at få de stakkels dyr til fx at slappe af på udstillinger. Det har jeg lært på den hårde måde via forumet kattegale.dk hvor Teresa Guldager nu mænger sig med de andre opdrættere som har budt hende velkommen med åbne arme.

På kattegale findes der et hemmeligt/lukket underforum hvor disse opdrættere og andre med overdreven interesse for katte diskuterer sådanne emner. Emner som de helst ikke vil have, at udenforstående får indblik i.

Sjovt nok har en meget stor del af kattegales brugere psykiske problemer. Tonen på dette forum er ofte grov, irettesættende, belærende, bedrevidende og faktisk lidt småhysterisk. Der sidder en flok katteopdrættere derinde som sætter dagsordenen og hvis man ikke er enig med dem er der kontant afregning. Det er voksenmobning når det er værst. Det er hvad man kan forvente fra et sted der tiltrækker mennesker uden overskud.

2 som elsker hinanden

Putte piger

Rose og Lilli ligger på favoritpladsen i soveværelset. Det er en hylde i klædeskabet hvor der ligger et sengetæppe. Under hylden er der en fladskærm som varmer dejligt når mor ser tv i sengen.

Dette billede er taget for 2 min. siden.

Rose og Lilli putter sammen i øverste hængekøje i deres klatre træ.

Kattegalleri.dk…. Er det en rocker relateret side?

I dag oprettede jeg en profil på Kattegalleri.dk.

Jeg oprettede samtidig en annonce for de Litter Lifters jeg har på lager.

En uforskammet person blev ved med at skrive indlæg for  at genere min annonce og til sidst kontaktede jeg en administrator på kattegalleri.dk.

Jeg fik at vide, at de havde slettet min annonce fordi den var kommerciel. Det var jeg uforstående overfor og skrev derfor tilbage til administrator.

Administrator viste sig at være en pige på 22 år fra jylland. Hun belærte mig om, at jeg åbenbart ikke kunne finde ud af at begå mig på nogle forums i det hele taget og bare skulle tage mig sammen.

Efter den kommentar kunne jeg  regne ud, at hun sikkert har en profil på kattegale.dk AKA kattekonernes hønsegård hvor saglige argumenter ikke hører hjemme fordi det er en kaffeklub.

Senere bliver jeg pludselig truet af selv samme administrator ( på 22 år) hun spørger mig hvordan jeg mon tør tale så ubehøvlet til en HAér.

Pigen kalder sig Natascha på kattegalleri.dk.

Jeg har naturligvis copy/pasted alle samtaler.

Så hvis du overvejer at melde dig ind på Kattegalleri.dk så skal du nok lige overveje om du har lyst til at melde dig ind i en HA klub.

Her er beskeden fra administrator på kattegalleri.dk:
Fra: * Natascha *
Sendt: 29-05-2010 23:50:27
Emne: SV: Kommercielt salg i marked

Hehe, hvad mener du at du får ud af at tale så ubehøvlet til en ha’er?

4 måneder med sygdom, dyrlægebesøg og udgifter er slut

Jeg har netop fodret mine to missepiger med henholdsvis 3 og 4 kapsler som først var smurt ind i lakseolie. Det er sidste behandling for jeg orker ikke mere.

Næsten 4 måneder med sygdom, dyrlægebesøg og medicinsk behandling samt uforudsete udgifter. Alt sammen fordi jeg var så dum at købe en abyssinier killing hos Teresa Guldager, Dushara.

Teresa Guldager, Dushara føler sig ikke forpligtet til at oplyse killingekøbere om, at hun sælger killinger som er behandet for fx Giardia (smitsom tarmparasit). Hun sælger ufortrødent killinger som hun senere indrømmer, at hun har behandlet for Giardia, uden at få disse killinger testet så hun sikrer sig at de er sygdoms frie inden hun leverer dem til nye familier. På den måde er hun medvirkende til, at smitsomme tarmparasitter som Giardia og Tritrichomonas foetus (TF) bliver spredt rundt i hele Danmark.

Desværre er det ikke muligt at købe medicin for TF i danmark fordi man endnu ikke har anerkendt TF som et problem.

Min pointe med dette indlæg er, at man skal passe på hvem man køber sin racekat hos.

Er man uheldig at købe kat hos en person som Teresa Guldager, risikerer man, at den første tid med en ny killing bliver dyr og besværlig.

Det er snart 4 måneder siden jeg købte en killing hos Teresa Guldager, Dushara. Jeg betalte kr. 5000,- for killingen, men mine udgifter er efterhånden løbet op i mindst det dobbelte. Samtidig er min anden killing, som er 5 uger ældre blevet smittet og jeg har derfor været nødt til også at behandle hende.

Teresa Guldager føler sig ikke forpligtet til at dække de udgifter jeg har haft fordi jeg har købt en killing fra hende som var inficeret med giardia og TF. Hun nægter at udlevere Lillis stamtavle som jeg har betalt for ifølge den kontrakt som vi begge har underskrevet.

Hun sviner mig til på diverse katte fora og prøver at få mig til at fremstå som en sølle stakkel som ikke har andet indhold i livet end at brokke sig over alt og alle.

Jeg har ikke gjort andet end at købe en kat til kr. 5000,- da den blev syg få dage efter jeg købte den kontaktede jeg sælger (Teresa Guldager). Jeg blev mødt med fjendtlighed og griskhed. De sidste 4 måneder har jeg været udsat for voksenmobning og nedladne bemærkninger fordi jeg har tilladt mig at brokke mig over den behandling jeg har fået af Teresa Guldager, Dushara.

Tøserne daser

Søndagshygge i sengen med misserne

Jeg fik lov til at sove længe i dag. Det får jeg kun lov til når jeg lukker døren til soveværelset om aftenen, med misserne på modsatte side.

Da jeg stod op, startede jeg med at tage en portion hjemmelavet kattemad ud af køleskabet. Kom det op i en fryse pose og derefter i vandbad for at blive lunet. Imens pigernes mad blev varmet lavede jeg morgenmad til mig selv.

Jeg hyggede mig med morgenmad i sengen og drak kaffe ud af min nye Blå Mega Mussel kop. Bagefter var det tid til leg. Jeg satte mig godt til rette i sengen fandt en fiskestang med snor og fjer for enden frem og så kunne jeg blive i sengen lidt endnu og samtidig underholde mine to frække tøser.

Rose og Lilli er vilde med at lege fangeleg. Selvom de er 2 og derved kan underholde hinanden har de alligevel brug for at blive stimuleret af deres menneskemor. Efter legen hentede jeg en lille godbid som jeg gav dem på skift.

Nu er sengetøjet pillet af og røget i vaskemaskinen og jeg har en glad og dejlig fornemmelse i kroppen pga den dejlige start på dagen. Jeg føler mig priviligeret over at være så heldig at have de to dejligste missepiger i verden boende hos mig 🙂