Bidt af en gal aby

Mine katte – mad – sygdom – opdrættere – design

Arkiv for Lilli

Rose og Lilli i deres nye hjem

Rose og Lilli har nu boet i deres nye hus i halvanden måned og er faldet rigtigt godt til.

De har fået rigtigt meget plads og tilbringer meget tid i en stor skøn havestue hvor de har fri udsigt til haven. De har set nogle store væmmelige katte som har kigget ind af havedøren og blev første gang meget forskrækkede. Heldigvis har de fået deres klatretræ med. Det står i det store spisekøkken med udsigt til både kontor og havestue og køkken så her kan de to piger ligge og holde øje med alt og alle.

Da jeg var på besøg sidste weekend fik Lilli sele på og kom ud på en lille tur i haven med sin nye mor. Rose blev siddende i den sikre havestue hvor hun holdt øje med Lilli.

Jeg er så glad for at pigerne har fået det perfekte hjem. Nu har de både en mor og en far. Det er vigtigt, fordi Lilli er meget dominerende og Rose er tilbageholdende. Nu har de et menneske hver. Faktisk har de allerede hver især knyttet sig til henholdsvis mor og far.

Lilli er mors pige og Rose har fundet sin faste plads under fars dyne om natten.

 

Lilli + mor i haven

Rose holder øje med Lilli i haven

Rose og Lillis nye mor er en rigtig god ven. Hun har derfor hørt om alt hvad vi har været igennem. Hun har fortalt mig, at hun ikke selv havde orket alt det besvær jeg har haft med sygdom og adskillige dyrlægebesøg og behandlinger fordi opdrætteren Teresa Guldager med stamnavnet Dushara solgte en syg kat (Lilli) til mig.

Jeg vil endnu engang advare mod at købe kat hos Teresa Guldager. Det kan blive en ganske dyr og besværlig affære. Jeg er blevet kontaktet af adskillige personer som har oplevet det samme. Stig Feldballe fra Skovlunde Dyreklinik fortalte mig, at han havde tilset flere syge katte fra Teresa Guldager opdræt Dushara, så han var ikke overrasket da Lilli både havde giardia og tritrichomonas foetus. Så tænk dig om før du køber kat!

Hvis du vil have ærlig information om sygdom hos katte, skal du ALDRIG spørge en opdrætter. De holder hånden over hinanden og vil aldrig fortælle dig sandheden. Faktisk er der mange opdrættere der propper deres dyr med diverse piller som de køber i udlandet for at få de stakkels dyr til fx at slappe af på udstillinger. Det har jeg lært på den hårde måde via forumet kattegale.dk hvor Teresa Guldager nu mænger sig med de andre opdrættere som har budt hende velkommen med åbne arme.

På kattegale findes der et hemmeligt/lukket underforum hvor disse opdrættere og andre med overdreven interesse for katte diskuterer sådanne emner. Emner som de helst ikke vil have, at udenforstående får indblik i.

Sjovt nok har en meget stor del af kattegales brugere psykiske problemer. Tonen på dette forum er ofte grov, irettesættende, belærende, bedrevidende og faktisk lidt småhysterisk. Der sidder en flok katteopdrættere derinde som sætter dagsordenen og hvis man ikke er enig med dem er der kontant afregning. Det er voksenmobning når det er værst. Det er hvad man kan forvente fra et sted der tiltrækker mennesker uden overskud.

Reklamer

Rose og Lillis stamtavler

Selvom jeg ikke interesserer mig for udstillinger synes jeg det er sjovt at se hvem Rose og Lilli er i familie med. Når man køber en racekat følger en stamtavle som regel med (jeg har dog købt Lillis direkte hos CFA).

Da jeg så Lillis stamtavle kunne jeg se, at hendes oldefar er fra samme opdrætter som min afdøde mis Oscar. Lillis Oldefar hedder Sundisk Almost Famous. Det er godt nok en lille verden. Måske er det derfor, at Lilli på mange måder minder om Oscar.

Lillis stamtavle

Rose er ikke i familie med nogen jeg kender, men jeg har kigget på opdrætternes hjemmesider fx Saltvig og Søglimt.

Roses stamtavle

Moar jeg skal tisse

Det tager kun 2 minutter at tømme kattebakken, men Lilli kunne altså ikke vente. Jeg troede hun bare ville lege mens jeg tømte bakken ved siden af og hentede derfor kameraet 😉

Lilli graver

2 som elsker hinanden

4 måneder med sygdom, dyrlægebesøg og udgifter er slut

Jeg har netop fodret mine to missepiger med henholdsvis 3 og 4 kapsler som først var smurt ind i lakseolie. Det er sidste behandling for jeg orker ikke mere.

Næsten 4 måneder med sygdom, dyrlægebesøg og medicinsk behandling samt uforudsete udgifter. Alt sammen fordi jeg var så dum at købe en abyssinier killing hos Teresa Guldager, Dushara.

Teresa Guldager, Dushara føler sig ikke forpligtet til at oplyse killingekøbere om, at hun sælger killinger som er behandet for fx Giardia (smitsom tarmparasit). Hun sælger ufortrødent killinger som hun senere indrømmer, at hun har behandlet for Giardia, uden at få disse killinger testet så hun sikrer sig at de er sygdoms frie inden hun leverer dem til nye familier. På den måde er hun medvirkende til, at smitsomme tarmparasitter som Giardia og Tritrichomonas foetus (TF) bliver spredt rundt i hele Danmark.

Desværre er det ikke muligt at købe medicin for TF i danmark fordi man endnu ikke har anerkendt TF som et problem.

Min pointe med dette indlæg er, at man skal passe på hvem man køber sin racekat hos.

Er man uheldig at købe kat hos en person som Teresa Guldager, risikerer man, at den første tid med en ny killing bliver dyr og besværlig.

Det er snart 4 måneder siden jeg købte en killing hos Teresa Guldager, Dushara. Jeg betalte kr. 5000,- for killingen, men mine udgifter er efterhånden løbet op i mindst det dobbelte. Samtidig er min anden killing, som er 5 uger ældre blevet smittet og jeg har derfor været nødt til også at behandle hende.

Teresa Guldager føler sig ikke forpligtet til at dække de udgifter jeg har haft fordi jeg har købt en killing fra hende som var inficeret med giardia og TF. Hun nægter at udlevere Lillis stamtavle som jeg har betalt for ifølge den kontrakt som vi begge har underskrevet.

Hun sviner mig til på diverse katte fora og prøver at få mig til at fremstå som en sølle stakkel som ikke har andet indhold i livet end at brokke sig over alt og alle.

Jeg har ikke gjort andet end at købe en kat til kr. 5000,- da den blev syg få dage efter jeg købte den kontaktede jeg sælger (Teresa Guldager). Jeg blev mødt med fjendtlighed og griskhed. De sidste 4 måneder har jeg været udsat for voksenmobning og nedladne bemærkninger fordi jeg har tilladt mig at brokke mig over den behandling jeg har fået af Teresa Guldager, Dushara.

Teresa Guldager, Dushara

En copycat og nærrigpind.

Da jeg tilbage i januar 2010 kontaktede Teresa Guldager fordi Lilli var syg, blev jeg mødt med irritation og sætningen “Hvis du vil returnere hende kommer det til at koste dig”.

Lilli viste sig at være inficeret med ikke kun én, men to tarmparasitter. Giardia og Tritrichomonas foetus. Først i slutningen af marts indrømmer Teresa Guldager, at hun faktisk har behandlet Lilli for Giardia.

Tjaaa hvis du overvejer at købe en abyssinier eller somali bør du nok tænke dig om en ekstra gang hvis du overvejer at købe kat hos Teresa Guldager. Teresa Guldager har åbenbart ingen problemer med at sælge killinger som er inficeret med tarmparasitter og hun synes ikke det er nødvendigt at få disse killinger testet inden hun leverer dem videre til nye hjem. Hun synes heller ikke det er nødvendigt at informere køber om parasitter eller behandling.

Det har været ualmindeligt dyrt for mig at købe en killing hos Teresa Guldager, Dushara. Utallige dyrlægebesøg, efterfølgende medicinsk behandling af både Lilli og min anden killing som er blevet smittet.

Heldigvis har jeg en dygtig dyrlæge, Skovlunde dyreklinik. Her har Stig Feldballe specialiseret sig i sygdomme hos katte og har lavet et længerevarende forsøg om Tritrichomonas foetus (TF).

Fordi jeg har brugt Skovlunde dyreklinik fik fandt jeg ud af, at Lilli ud over at være inficeret med Giardia også er inficeret med TF.

Jeg søgte om råd på et katteforum vedr. giardia og TF. Da Teresa Guldager så at jeg havde fået Lilli testet og at hun også var positiv for TF indrømmede hun, at hun havde et problem og at hun nok skulle til at behandle sine katte.

Alligevel må jeg selv betale alle omkostninger som jeg har haft fordi Teresa Guldager ikke selv har gjort sig den ulejlighed at få sine egne katte testet.

Nu har konen også oprettet en WordPress blog. Hvilken ironi.

Jeg kan kun ryste på hovedet og tænke: copycat, nærrigpind og kattehandler.

Søndagshygge i sengen med misserne

Jeg fik lov til at sove længe i dag. Det får jeg kun lov til når jeg lukker døren til soveværelset om aftenen, med misserne på modsatte side.

Da jeg stod op, startede jeg med at tage en portion hjemmelavet kattemad ud af køleskabet. Kom det op i en fryse pose og derefter i vandbad for at blive lunet. Imens pigernes mad blev varmet lavede jeg morgenmad til mig selv.

Jeg hyggede mig med morgenmad i sengen og drak kaffe ud af min nye Blå Mega Mussel kop. Bagefter var det tid til leg. Jeg satte mig godt til rette i sengen fandt en fiskestang med snor og fjer for enden frem og så kunne jeg blive i sengen lidt endnu og samtidig underholde mine to frække tøser.

Rose og Lilli er vilde med at lege fangeleg. Selvom de er 2 og derved kan underholde hinanden har de alligevel brug for at blive stimuleret af deres menneskemor. Efter legen hentede jeg en lille godbid som jeg gav dem på skift.

Nu er sengetøjet pillet af og røget i vaskemaskinen og jeg har en glad og dejlig fornemmelse i kroppen pga den dejlige start på dagen. Jeg føler mig priviligeret over at være så heldig at have de to dejligste missepiger i verden boende hos mig 🙂